Vikings damer dobbeltsejrede

To 16-8-sejre har sendt Vikings 1. divisionsdamer opad i tabellen, hvor nedrykningsstregen nu er lidt på afstand

Efter to fine sejre i weekenden er afstanden til nedrykningsstregen er der så småt lagt afstand til nedrykningsstregen for BK Vikings 1. divisionsdamer.

 

Lørdag gæstede damerne BK Viborg, der ligger sidste i rækken, og de kunne rejse hjem med en 16-8-sejr. Både første og tredje serie gav fuldt hus – 6-0 – efter nogle forholdsvis sikre sejre i de to trioer, og da den ene double samtidig formåede at hente en sejr i såvel anden som fjerde serie, kunne der indsættes 16 point på kontoen efter sæsonens anden udesejr.

 

Helle førte an med 780 kegler, mens Vibeke (707) også krydsede de 700 kegler i kampen. Else noterede 562 for tre serier.

 

Søndag kom BK Pletten på besøg i Viby. På papiret en svær kamp mod et hold, der kæmper med i toppen af rækken, og begge de første to serie blev da også vundet 4-2 af Pletten. I anden halvdel af kampen faldt gæsternes spil dog helt sammen og da Vikings damer fastholdt niveauet blev det til to overbevisende 6-0-sejre (1043-885, 1023-926) og en samlet 16-8-sejr.

 

Mette (766) og Rikke (763) var topscorere i kampen, der sendte Viking op på en aktuel femteplads i 1. division.

 

Søndag går turen til Kolding, hvor der venter en svær udekamp mod Trekanten KIF.

 

Stillingen forud for de sidste kampe (der spilles 16 kampe), er som følger:

1. Brasilia – 243 point (13 kampe)

2. Trekanten KIF – 201 (14)

3. BK Pletten – 192 (14)

4. HIK-Bowling – 153 (13)

5. BK Viking – 143 (13)

6. Sydjysk Bowlingteam – 136 (13)

7. Fight – 136 (13)
----------------------------------------
8. Hjørring BC – 126 (13)

9. BK Viborg – 110 (14)