Openholdet overrakt bronze efter sæsonafslutning

Vikings Openhold spillede sæsonens sidste kamp søndag i Aarhus. Trods et nederlag fik de overrakt broznemedaljer efterfølgende

Sæsonens sidste serie for Openholdet blev vundet – men det var også den eneste vundne serie det kunne blive til, da holdet søndag afsluttede sæsonen med et 2-8-nederlag i Aarhus Bowlinghal til Puds.

 

Ingen af holdene havde noget på spil, da Puds på forhånd var sikret guld og Vikings mandskab ikke kunne forbedre den bronzemedalje holdet tilspillede sig med sidste weekends sejr i Viby over Silkeborg Bowling Team.

 

Første serie var en mindre katastrofe for Viking, der aldrig fandt banerne og tabte klart med 517-674. Herfra blev niveauet dog hævet og de tre sidste serier bød alle på tætte afgørelser. Puds tog anden serie med 698-681 og tredje serie med 643-637. I sidste serie gik det dog i Vikings retning og serien blev vundet 653-632.

 

Nicolai blev topscorer med 679 – og gjorde med 203 i sidste serie sit til at sikre de to point i opgøret, der sikrede at Viking sluttede sæsonen med 58 point, otte færre end Amici på andenpladsen. Puds vandt i suveræn stil rækken med 90 point.

 

Open 1

Open 2

Open 3