Flot medaljehøst ved ungdoms-JM

BK Vikings ungdom hentede hele otte medaljer hjem ved UJM i Viby i weekenden 31. januar-1. februar

Bowl'n'Fun i Viby dannede i denne weekend rammen om JM for Ungdom, og det blev en succesfuld weekend for BK Viking. Hele otte medaljer blev det til - herunder tre af guld.

 

Størst succes blev det til i en uhyre tæt puslingerække, hvor Thomas Rosenberg og Nikolaj G. Madsen vandt guld i double med 1742 kegler - 14 flere end den double, der blev nummer to. Også i single blev det tæt. Thomas sluttede lørdagen på førstepladsen med 882 kegler - 22 foran Nikolaj på fjerdepladsen, mens Trekantens Erik Grundahl og HIK-Bowlings Rasmus Dahlin med 866 og 862 akkurat holdt sig foran Nikolaj.

 

Søndag morgen var der kvartfinaler, hvor top 6 fra indledende runde spillede om fire pladsen i semifinalen. Det stod hurtigt klart at det var de fire forreste, der også skulle spille om seedningerne til semifinalerne, hvor hhv. nummer ét og fire og nummer to og tre skulle mødes indbyrdes. Håbet var naturligvis at Thomas og Nikolaj kunne sikre placeringer, der undlod at matche dem op mod hinanden i semifinalen. Sådan gik det også, men det kunne ikke have været tættere. Thomas sluttede øverst med 1428 efter ti serier - Nikolaj var nummer to med 1427 og Erik nummer tre med 1426, mens Rasmus med 1414 blev nummer fire.

 

I semifinalen var begge klar fra start, og Thomas vandt første serie med 167-127 og sikrede dermed et godt udgangspunkt. Med 160-106 i anden serie blev det til en sikker finaleplads. Mere spænding var der i Nikolajs kamp - det blev til 145-124 i første serie, og selvom spillet ikke var helt så godt i anden serie holdt han fast og vandt 132-131.

 

Dermed var der sikret guld og sølv inden finalen og det var nu blot et spørgsmål om hvem der tog hvilken medalje. Thomas leverede en stærk første serie og vandt 171-142, og det forspring var nok. Anden serie endte uafgjort 154-154, og dermed guld til Thomas og sølv til Nikolaj.

 

I pigerækken hos puslingene var Emma Lie Mortensen i aktion lørdag morgen og leverede fint spil med 725 kegler. Det viste sig desværre ikke nok til at slutte i top 4, der gik videre til kvartfinalerne. Sammen med makker Julie Johansen fra Stars & Strikes var det dog nok til at sikre en sølvmedalje i double, 17 kegler foran tredjepladsen. Emma spillede søndag B-finale (for de fire nederste i alle rækker), hvor hun efter to serie desværre måtte se sig slået med tre sejre, men fik en bronzemedalje.

 

Vikings to nyeste ungdomsspillere, Sophia Le og Win Kenmahara, spillede begge med i mikropuslingerækken (spillere op til 10 år), og kom begge hjem med medaljer. Deltagerantallet var i begge rækker så lavt at alle, der spillede double var sikret medalje - Sophia sluttede sidst i sin række med 267 på fire serier, og fik bronze i double. Hos drengene sluttede Win - der ligesom Sophia startede for ca. tre måneder siden) - på fjerdepladsen i indledende med 369. Søndag spillede han kvartfinale mod Loke Houbo Christensen fra Stenhuset, og her var han desværre uden chance. Loke vandt med 118-77 og 117-80, men Win kunne gå hjem med en bronzemedalje i single, samt sølv i double.

 

Begge mikropuslingerækkerne blev afsluttet med en gyser i finalen, da stillingen efter to serier hos både drengene og pigerne var helt lige, og der dermed måtte roll-off til for at finde en vinder.

 

I ynglinge drenge ramte Axel Skovgaard Teglskov ikke dagen lørdag under indledende og sluttede næstsidst med 846. Det gav ham dog adgang til B-finalen søndag, hvor han viste flot spil og først vandt sin semifinale med 358-345 og siden tog finalen med snævre 347-343 - dermed blev det til en guldmedalje i B-finalen.

 

De sidste to deltagere var Nick Mark Olsen i juniorrækken - han sluttede som nummer 25 af 30 med 693 - og Markus Edstoft Rygaardi puslingerækken, der mindre end et år efter at være startet op i klubben lavede 741 og sluttede på syvendepladsen, 30 kegler fra top 6, der gik videre til kvartfinalen.

 

En flot weekend for Vikings ungdom med tre guldmedaljer, to sølvmedaljer og tre bronemedaljer, samt to medaljer i B-finalerne.