Flere gode resultater og bronzemedaljer i double i weekendens JM i Vejle

Fem BK Viking-spillere stillede op til start til de jyske mesterskaber i bowling i Vejle. En turnering, der bar præg meget højt keglefald. Cuttet blev 1318 kegler – altså et snit på næsten 220 kegler pr. serie.

Rasmus Ussing og Jan Skovgaard, Jens Ravn Sørensen og Dennis Vangkilde Larsen stillede op sammen i double turneringen, hvor Karsten Tranborg Eriksen stillede op med sin bror og tidligere BK Viking-spiller Klavs Tranborg Eriksen.

Bedst placeret blev Dennis og Jens, da deres samlet score var nok til en 3. plads og én bronzemedalje. 2.706 kegler lavede de til sammen, hvilket var 82 kegler færre end 2. pladsen og sølle tolv kegler mere end 4. pladsen. Se double-resultaterne her.

Jan og Rasmus blev nummer 11 (2.594 kegler) og Karsten (2.484 kegler) fik med sin bror en 13. plads i double disciplinen.

Score fra indledende:

6. Jens Ravn Sørensen     215, 216, 259, 226, 268, 191               1375 kegler

13. Dennis V. Larsen        250, 204, 200, 225, 246, 206               1331 kegler

16. Rasmus Ussing           259, 210, 133, 289, 214, 213               1318 kegler

20. Karsten T. Eriksen     195, 216, 235, 200, 217, 235               1298 kegler

28. Jan Skovgaard            194, 204, 267, 234, 167, 210               1276 kegler

Alt i alt var det rigtig flot spil af de fem vikinger, men kun de 16 bedste herrer gik videre til kvartfinalerne. Dermed blev Rasmus Ussing sidste mand, der kom med videre. Karsten var blot 20 kegler og Jan lidt mere fra at komme med i finalespillet. Se resultaterne her.

Kvartfinalerne:

I kvartfinalerne var keglefaldet endnu højere, og bedste viking efter yderligere seks seriers bowling var Jens, der fastholdte sin 6. plads – 61 kegler fra 4. pladsen, der gav adgang til semifinalerne. Se kvartfinale-resultaterne her

6. Jens Ravn Sørensen     204, 193, 215, 225, 248, 228               1313 kegler

9. Rasmus Ussing              248, 237, 193, 254, 199, 216               1347 kegler

16. Dennis V. Larsen        191, 214, 198, 203, 149, 175               1130 kegler

Rasmus spillede således bedst på dagen, men samlet var Jens bedst og tættest på semifinalen. Dennis formåede ikke at finde spillet frem fra om lørdagen, og han fik derfor Rasmus’ plads efter kvartfinalerne.

Gennemgående flot spil fra alle fem vikinger og tillykke med bronzemedaljerne til Dennis og Jens for deres indledende resultat.