DM-trio: Århus bedste bowlingspiller er nu også Danmarks bedste!

Jimmy Dan Mortensen fra BK Viking vandt i weekenden DM-trio sammen Mikael Brændeskov og Frederik Øhrgaard på hjemmebane i Viby.

De tre herrer spiller i tre forskellige klubber, men fundet sammen og de skulle vise sig at være en slagkraftig trio. Efter indledende og seks seriers bowling stod det også klart, at de var de bedste. Med et holdsnit på næsten 230 kegler over 18 serier var de også fortjent videre som nummer et til kvartfinalen.

De tolv bedste trioer gik videre til kvartfinalerne, hvor keglerne fra indledende blev overført. Efter de fire serier var der stadig 60 kegler ned til andenpladsen, og derfor skulle de tre herrer møde fjerdepladsen i semifinalen, der kun spilles over en serie.

Selvom holdet kommer bagud af seriens start, trækker Jimmy og de to andre fra de unge drenge, som flot havde sig spillet sig helt til semifinalen. Mange strikes senere er Jimmy, Mikael og Frede klar til at spille om DM-guldet efter en magtdemonstration i semifinalen, hvor de sejrede med 726-623 kegler. I finalen ventede en anden sammensat trio.

Lars Linder, Dan Østergaard og Carsten Gjertsen, også fra tre forskellige klubber, var efter kvartfinalen nummer to, og derfor er det en fortjent finale mellem de to bedste trioer set over hele weekenden.

I finalen bowler de tre bowlere weekendens laveste holdscore på 546 kegler, som er 85 kegler mindre end den næstlaveste score (631 kegler). Derved gav det ikke den ønskede spænding i finalen, men Jimmy (229), Mikael (225) og Frede (214) viste, at de evnede at score lige så højt som de havde gjort hele weekenden.

Dm Trio 2014 Front 940 Pix

668 imod 546 kegler - en mere end suveræn finalesejr, og derfor fortjent, at de tre spillere kunne få hængt guldmedaljerne om halsen efter weekendens DM-trio mesterskaber.

Der er Jimmy Dan Mortensens anden DM-titel i trio, da han tidligere har vundet samme turnering med Martin Bøgehave og Rasmus Ussing tilbage i 2006.

Se resultater, billeder og film fra DM-trio 2014.