Alle Vikings tre herrehold er videre til 2. runde i Jysk Turnering

Aarhus bedste hold er videre til semifinalerne i Jysk Turnering i region 3, efter solidt spil i førsterunde af Jysk Turnering.

Viking 1: Peter Jensen (899), Carsten Carlsen (921) & Claus Pedersen (1043) var en tur i Randers, hvor de endte på en andenplads i puljen med tre vundne kampe ud af fem.

Viking 2: Nicolai Pedersen (619), Rasmus Madsen (662), Stefan Dan Rasmussen (250) & Nicolai Dyring (259) tog til Ebeltoft, hvor bowlingbanerne har givet bowlere store udfordringer i mange år. To vundne ud af fire kampe var nok til en tredjeplads, som giver adgang til semifinalerne i Bowl'n'fun i Viby.

Viking 3: Jan Skovgaard (810), Dennis Larsen (731),  Jens Sørensen (192) og Markus Bergendorff (799) tabte deres første kamp, men vandt resten ubesværet i Skanderborg. Det blev endda til to fællesserier på 168, og alligevel endte de på en suveræn andenplads i puljen.


2. runde, som er semifinalen i region tre, spilles søndag d.8.december kl.11.00 i Bowl'n'fun, hvor Viking 2 og Viking 3 møder hinanden, da de er i pulje 4 sammen med BK Vietnam og tre hold fra Team Aarhus. I pulje 5 spiller Viking 1 imod Hammel, Pletskud, RBK 90, Silkeborg Bowling Team & Team Aarhus.