Aarhus bedste bowlingspiller tager kegler i Norge

Denne sæsons 16. EBT-bowlingturnering fandt sted i denne weekend i Veitvet Bowling Center i Oslo. Jimmy Dan Mortensen, som er en del af VBS Brunswick staff, deltog som eneste BK Viking og leverede igen en af sæsonens bedste resultater.

Jimmy Dan Mortensen kvalificerede sig til finalerne på en samlet 4. plads, hvilket gjorde, at han først indtrådte i finalernes andensidste runde. I indledende runde lavede 217, 207, 290, 297, 247 & 233. Samlet 1491 kegler og et snit på 248,50. Undervejs formåede Jimmy at lave 22 strikes i træk, uden at lave en 300-serie.

Han lavede en 8-spare og 11 strikes til 290, og efterfølgende 11 strikes og en syver i sidste slag til 297. Men stadig 22 strikes i træk og 587 kegler på to serier. Noget vi andre skal bruge tre serier på. Rigtig flot Jimmy!

I finalerne gik 8 ud af 16 spillere videre til sidste finalerunde. Aarhus bedste bowler startede ikke lige så godt som i indledende med en serie på 204 og 206, og derfor så det ikke ud til at Jimmy skulle videre til finalerne, men en flot sidste serie på 234 gjorder, at han sluttede som nummer syv og var derfor klar til finalerunden, hvor der skulle kæmpes om titlen og de 35.000,- norske kroner.

I finalens tre serier startede Jimmy ikke som lyn og torden, da han i første serie kun lavede 182, hvilket gjorde at førstepladsen var udenfor rækkevide. Men de 214 og 244 kegler i sidste serie gjorder virkelig underværker for Jimmy, da alle andre finalespillere lavede fra 168 kegler og op til 215 kegler. Dette gjorde det muligt for Jimmy at rykke helt op på 5. pladsen, der indbragte 8.000 NOK for sin indsats.

Jimmy Dan Mortensen har virkelig vist godt spil i denne sæson, og han har siden VM i Las Vegas, hvor han var Danmarks bedste spiller, vist, at en sejr på EBT er inden for rækkevide.

Dette sagde Jimmy Dan Mortensen om turneringen i Norge:

"Så er Norwegian Open færdig, og jeg er snart hjemme. Det blev til slut til en 5. Plads. Det kan jeg personligt ikke være utilfreds med, selvom jeg startede lidt skidt, da jeg trådte ind i finalerne. Sidste serie i begge finale-step var i 230-240'erne og "reddede" mig hver gang mange pladser.

I finalen var banerne lidt anderledes end da jeg scorede højt i indledende - finalen var nemlig domineret af "high-rev" spillere som gjorde at man lynhurtigt kom venstre om 4 pil, og da jeg spillede sidste kugle, var jeg helt inde omkring venstre rende ved ilægget og ud imellem 5-6 pil. Jeg spillede hele dagen med Diva."